fbpx

Forretningsbetingelser for leje af Udstyr, køb af Varer og Services

Aftalens formål

Disse betingelser udgør sammen med det udsendte tilbud det samlede aftalegrundlag for leje af Udstyr samt køb af Varer og Services hos Ticketbutler ApS (CVR 38404687, Raffinaderivej 10, 2300 København S).

Ved leje af navneskiltsprinterne gives adgang til Ticketbutlers online navneskilts-software samt Ticketbutlers check-in app. Vilkår og betingelser er reguleret til de generelle vilkår og betingelser som findes her: ticketbutler.io/betingelser.


Ticketbutler kan benytte Kunden som referencekunde herunder, men ikke begrænset af, brug af Kundens logo på Ticketbutlers hjemmeside.

Definitioner

Ved “Udstyr” menes hardware i form af men ikke begrænset til navneskiltsprinter, QR-kode scannere, smartphones og iPads.

Ved “Lejeperiode” menes den periode, hvor Udstyret i henhold til aftalen stilles til rådighed. Perioden kan være ifm. med ét event eller langtidsleje på over 1 år.

Ved “Varer” menes der Varer relateret til navneskilte, herunder men ikke begrænset til keyhangers, plantbare navneskilte, plastik-lommer og pap-kort. Varer kan være bestilt med med tryk af kundens eget design.

Ved “Services” menes diverse ydelser herunder men ikke begrænset til udsendelse af QR koder på SMS eller e-mail, on-site supervisor, grafisk design service, ekspres håndtering af leverancer og opsætning af integrationer mellem softwares.

Kontakt Ticketbutler for aktuel prisliste for reparationer, som ikke er dækket af Ticketbutler.

Ved “Listepriser” menes Ticketbutler gældende listepriser.

 

Ændringer og tillæg

Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

 

Ændringer i Kundens forhold

Såfremt der sker væsentlige ændringer i Kundens forhold relevant for aftalen, skal Ticketbutler omgående underrettes skriftligt. Væsentlige forhold består af, men er ikke begrænset til: registreringsnummer, faktureringsoplysninger og kontaktoplysninger herunder e-mailadresse og telefonnummer.

 

Pris og lejeperiode

Pris for leje af Udstyr samt køb af Varer og Services fremgår af det medsendte tilbud. Ved bestillinger, som ikke fremgå af et medsendt tilbud, vil Kunden faktureres i hht. Listepriser. Kontakt Ticketbutler for at få aktuel prisliste.

For leje af navneskiltsprinteren skal der tilkøbes prints. Prints kan købes i pakker eller faktureres enkeltvis bagud. Prisen for prints fremgår af Ticketbutlers hjemmeside eller blevet oplyst af en Ticketbutler salgsmedarbejder på skrift eller i et konkret tilbud. Faktureringen af prints enkeltvist bagud vil som udgangspunkt ske månedsvis bagud med 8 dages betalingsfrist fra udsendt faktura.

Lejeperioden for Udstyr starter på dagen, hvor Kunden afholder sit første event.

Betaling

Betaling skal ske 8 arbejdsdage efter afsendelse af faktura. Hvis Kunden undlader at betale en faktura rettidigt af årsager, som Ticketbutler er uden ansvar for, har Ticketbutler ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.

Hvis Kunden undlader at betale en forfalden faktura senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Ticketbutler, har Ticketbutler ud over førnævnte rente ret til at lukke ned for brugen af det lejede Udstyr samt tilhørende software, indtil udestående er betalt.

Der er ingen fortrydelsesret efter indgåelse af denne aftale.

 

Levering og returnering

Levering af Udstyr sker senest 2 arbejdsdage før Kundens første event afholdes medmindre andre er aftalt med en Ticketbutler medarbejder. Hvis Ticketbutler forventer en forsinkelse i leveringen, informerer Ticketbutler Kunden om forsinkelsen og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

Hvis Kunden benytter levering købt gennem Ticketbutler (herunder levering og returlevering), dækker Ticketbutler omkostninger for beskadigelser af Udstyr under transport samt direkte omkostninger for bortkomment Udstyr under transport, såfremt at Udstyret er pakket forsvarligt. Er levering ikke købt gennem Ticketbutler, bærer Kunden risikoen for beskadigelser på Udstyr samt bortkomment Udstyr.

Tilbagelevering af lejet Udstyr skal ske ved afsendelse senest 2 arbejdsdage efter endt Lejeperiode og i samme stand, som de er modtaget i. Tilbageleveres lejet Udstyr senere end dette, vil Kunden opkræves for dagsleje i hht. Listepriser – det er Kundens ansvar at få dokumentation for tilbagelevering (f.eks. i form af kvittering hos indlevering hos fragtfirma).

Er Udstyr sendt i specialbygget emballage skal Udstyret pakkes på samme vis til tilbagelevering, som ved modtagelse af Udstyret. Kunden faktureres for bortkomne specialbygget emballage i hht. Listepriser. Er Udstyret ikke sendt i specialbygget emballage skal Udstyret pakkes mindst ligeså forsvarligt, som Udstyret er blevet modtaget i. Hvis Udstyret har taget skade under transport ved returlevering, og Ticketbutler i samarbejde med kureren vurderer, at Udstyret ikke er forsvarligt pakket, vil Kunden blive faktureret i hht. Listepriser for beskadigede dele.

 

Undersøgelse

Kunden skal ved modtagelsen af Udstyret og Varerne undersøge, om det leverede er i henhold til det aftalte. Hvis Kunden opdager fejl eller mangler, som Kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Ticketbutler. Hvis en fejl eller mangel, som Kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Ticketbutler, kan den ikke senere gøres gældende.

 

Garanti, reservedele og reparation

Ticketbutler garanterer, at Udstyr er fri for væsentlige fejl og mangler i design og materialer hele lejeperioden.

Ticketbutlers garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes: (i) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Ticketbutlers instruktioner eller almindelig praksis, (ii) reparation eller ændring udført af andre end Ticketbutler, og (ii) andre forhold, som Ticketbutler er uden ansvar for.

Hvis Kunden opdager en fejl eller mangel i lejeperioden, som Kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Ticketbutler. Hvis en fejl eller mangel, som Kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Ticketbutler, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Ticketbutler de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Ticketbutler beder om.

Kunden bærer det fulde ansvar og erstatningspligt for skader, der er sket på udstyret i lejeperioden, jf. “Levering og returnering”.

Inden rimelig tid efter at Ticketbutler har modtaget meddelelse fra Kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Ticketbutler Kunden, om fejlen eller manglen dækkes af Ticketbutler. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Ticketbutler. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Ticketbutler. Ticketbutler bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Kunden, hvis fejlen eller manglen dækkes af Ticketbutler.

Inden rimelig tid efter at Ticketbutler har afgivet meddelelse til Kunden efter ovenstående punkt om, at en fejl eller mangel dækkes af Ticketbutler, afhjælper Ticketbutler fejlen eller manglen ved at: (i) udskifte eller reparere defekte dele, eller (ii) sende dele til Kunden med henblik på Kundens egen udskiftning eller reparation.

Kontakt Ticketbutler for aktuel prisliste for reparationer, som ikke er dækket af Ticketbutler.

 

Support

Ticketbutler leverer telefon- og mailsupport til Kunden som udgangspunkt fra kl. 10-16 alle hverdage. Ticketbutler kan kontaktes på hovednummer +45 89 80 12 80 eller e-mail [email protected].

 

Ansvar

Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

Ticketbutler er ansvarlig for produktansvar med hensyn til de leverede Varer, Services og Udstyr i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Ticketbutler, i det omfang Ticketbutler måtte ifalde produktansvar herudover.

Udstyr, Varer og Services som Ticketbutler sælger og leverer til Kunden, er beregnet til print af navneskilte. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget, er Ticketbutler i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål. Kunden skal skadesløsholde Ticketbutler i det omfang Ticketbutler måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade. Herunder gældende, at Ticketbutler ikke kan gøres ansvarlig for medfølgende indirekte konsekvenser ved fejl eller defekter på det leverede, hvor det leverede ikke er funktionelt til udprint af navneskilte. Ticketbutler er ikke ansvarlig overfor Kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget groft uagtsomt.

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Ticketbutlers ansvar overfor Kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 25% af det salg af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Ticketbutler netto har faktureret til Kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Ticketbutler har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Personoplysninger

Dine personoplysninger behandles i hht. Ticketbutlers privatlivspolitik for Kunder som findes på Ticketbutlers hjemmeside.

 

Force majeure

Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget, er Ticketbutler ikke ansvarlig overfor Kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henføres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Ticketbutlers kontrol, og som Ticketbutler ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder. Hver af parterne er forpligtet til at gøre sit yderste for at begrænse tab og således overholde sin tabsbegrænsningspligt.

 

Immaterielle rettigheder

Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende Udstyr, Varer og Services, herunder software, patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Ticketbutler.

 

Fortrolighed

Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Ticketbutlers erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Ticketbutlers fortrolige oplysninger. Forpligtelserne omhandlende fortrolighed er under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.

 

Lov og værneting

Uoverensstemmelser eller tvister, der ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, afgøres ved de danske domstole. Københavns byret er værneting for enhver tvist, der måtte udspringe af denne aftale.